132 / 213
fim am trtkr ¿ i
/&pc
tZ& é'rci
/x.fm. f&V
s É / i
- ' f/SSzf
Det dekorative udstjr,
navnlig a f agterspejlet og
gallionen, spillede til langt
ned i tiden en stor rolle.
Tegningen viser udsmyk
ningen a f paketbaaden
,,Sankt Croix“ , b jg getfo r
kgl. regning a f mester
Ole Gad hos Fabritius
<&_
Wever lf/6 2, og
forøvrigt siden ombjgget
til snavskib.
sluttede 1 7 2 1 . Af de koffardiskibe, der hørte hjemme i København i aaret
174.5,
var kun cirka en snes stykker af hjemlig oprindelse, og nogle endda
blot »fortømret« eller ombygget paa københavnske værfter. Men ikke mindre
end halvdelen af disse, allesammen nybygninger, havde et og samme ophavssted,
nemlig »seignieur Andreas Bjørns skibsbyggerværv«.
Det var et ret storslaaet foretagende, dette »byens første partikulære skibs-
byggerværv«, som denne driftige mand havde anlagt nogle aar før, paa opfyldt
terræn, det omraade som nu udgør W ilders, Krøyers og Grønlandske handels
pladser. Materialerne til opfyldningen var forresten tildels hentet fra de store
udgravninger til Dokken. Og i 1740 løb den første nybygning af stabelen
paa det nye værft, fregatten »Enigheden« paa 74 kommercelæster, blot et
par aar efter fulgt af de større skibe, »Dokken« paa 1^8 og »København« paa
208 læster. Til dem sluttede sig flere fartøjer af forskellig type og størrelse.
Men naar det siges, at skibstømrer Jakob Rasmussen Lund i 1 744 byggede
galiotskibet »Jomfru Birgitte« paa Andreas Bjørns »skibsbyggerværv og kran
plads«, mon saa ikke dette arbejde er udført paa det mindre værft ved Grønne-
gaards havn, som han havde købt netop aaret før, i 1 743 altsaa. Og maaske er
ogsaa andre af hans skibe bygget her, inden han i 1 748 atter afhændede værftet.
Sidst i 4orne var det, v. Osten forlagde sin virksomhed fra Nyhavns hoved til
sin nye plads ved laboratoriet, og omtrent samtidig begyndte Applebye anlægget
af sin plads i det samme nabolag. Foreløbig var deres virksomhed dog for intet
at regne mod Bjørns, der i 1749 byggede ikke mindre end syv koffardiskibe af
forskellig drægtighed, det ene paa over 200 læster. Men med hans død det
følgende aar var det slut med den storslaaede virksomhed paa hans plads.
Siden tog Applebye teten, takket være den ham tildelte statsstøtte, som
han fra 1 7/^9 kunne hæve, naar han byggede skibe paa over 60 læster. Alligevel
1 32