136 / 213
fa tte r d aarlig t n o k , at d e t ku nn e lade sig g ø re . Selv om m an havde duelige
sk ibsbygm estre, h v o r fik m an saa p lud selig de nødv end ige tøm m e rm æ n d fra?
Henved halvdelen af disse mange skibe løb af stabelen paa de værfter, der
var knyttet til selve de nye foretagender, Den grønlandske og islandske han
del. Der var bygget et nyt værft, der kunne tage op til otte nybygninger af
forskellig størrelse paa een gang. Fra Wilders plads var der søsat et par styk
ker og fra den nye Bodenhoffs plads en £-6. Resten, omkring 2^-30, blev til
paa de tre værfter ved Grønnegaards havn, flest paa Applebyes og Fabritius’
og færre paa v. Ostens, i hvert fald i de her nævnte fire aar.
Skibsbyggeriets gy ldne tid var ik k e fo rb i m e d disse — selvom d en ikk e
varede evigt. Ingen lunde. En tre -fire aar, saa var d e t a tte r slu t. D e t vil fø re
O
O
for vidt her at komme ind paa aarsagerne, blandt andet de ændrede konjunk
turer som følge af at den nordamerikanske frihedskrig var til ende. Men det
skal dog nævnes, at de store fiskeriplaner afgjort ikke blev nogen succes, og
at staten i 1 78 1 afhændede en stor del af den grønlandske handels effekter,
herunder ogsaa skibe, til det nye østersøisk-guineiske kompagni. Det med
førte, at man i de kommende aar saa fartøjer, hvis navne tydeligt røbede, at
de oprindeligt var bygget for nordhavsfarterne, paa sejlads til de varme zoner.
Saaledes kom snaven »Upernavik« i foraaret 1783" til St. Croix med 193 negre
ombord, efter en forresten meget vellykket rejse. Der var kun død otte,
siden baaden gik fra Guldkysten.
»Upernavik« var omtrent samtidig med de to andre af samme type, »Uma-
nalc« og »Nepisene«, ligeledes opkaldt efter grønlandske kolonier, bygget paa
Applebyes plads, hvor man ellers i disse aar, 1 776-83, mest udførte ordrer for
islandsk-færøsk handel, nemlig seks hukkerter, »Rokken«, »Sejen«, »Laksen«,
»Tykkebaj«, »Rødefjord« og »Ødefjord«, en enkelt jagt »Silden« og af større
skibstyper, fløjtskibene »Greve Scheel« og »General Eigtved« samt pinkskibet
»Greve Thott«. Et par fregatskibe, »Generalinde Clausen« og »Gertrud Ma
rie«, samt galeasen »Jomfru Anna« blev derimod købt af Thomas Potter, hvis
jernstøberi jo laa i umiddelbar nærhed af værftet. Og Søren Lykke købte
brigantinen »Europa«.
Ogsaa paa F a b ritiu s’ plads blev d e r bygget h u k k e rte r fo r Islandshandelen
og e t e n k e lt p ink sk ib , n em lig »R avnen«, »Bessested«, »Bosand«, »K ieblevig«
og »G eh ejm eraad S tampe«, m e n ogsaa h u k k e rte n »Kulien«, jag ten »Aalen«,
snavskibet »F rederik shaab« og flø jtsk ib et »G ehejm e raad Schack R ath lou« fo r
G røn land ske h an de l. E t pa r fregatsk ibe blev k ø b t af p riv a te , d e t ene »en vest-
in d iefarer og m u læ se lfø re r M aria A letta« af baronesse Iselingen, kon feren s-
raadens søster.
Paa v. O stens plads var m an næ rm e s t specialist i freg atsk ibe. E fte r h u k
k e rte n »Falken« blev d e r u d e lu k k e n d e søsat fre g a tte r, ialt
11
, »Enigheden«,
!
3
6