74 / 213
Begge kompagnier var stiftet saa nogenlunde samtidig, omkring 1670, da
Christian Y kom paa tronen. Begge havde ikke samme held, Ostindisk kom
pagni i starten saa langt det største. At Vestindisk kompagni i 1 709 fik en
forbedret oktroj hjalp ikke stort, og det privilegium til at oprette et sukker
raffinaderi, som blev meddelt kompagniet i 1 7 2 1 , kunne man først udnytte
syv aar senere.
Man indrettede dette raffinaderi i en gaard paa Slotsholmen. Begyndelsen
var ikke altfor straalende. Den første sukkermester rnaatte afskediges som en
uforbederlig drukkenbolt, og nr. 2, ja, det blev for »godt befundet, at eftersom
raffinaderimester Johan Zell ej alene i hans opførsel var befunden saa slet, at
man ham raffinaderiet i længden ej kunne betro, men endog siden ved døden
var afgangen«, havde man set sig nødsaget til at erstatte ogsaa ham !
Paa dette tidspunkt, i februar 1 728, havde man allerede indledt forhand
linger om køb af Lehns plads paa Christianshavn til opførelse af et nyt raffina
deri. Man var naaet til dette valg »efter adskillige forgæves gjorte tentativer«.
Det nye sukkerhus skulle i hvert fald ligge længere fra slottet end det gamle,
hvis bygninger kongen af købte kompagniet for 36.442 rigsdaler 2 mark og 2
skilling. De skulle rives ned af hensyn til opførelsen af det nye Christiansborg.
Lehns plads blev købt for 3 mark 8 skilling pr. kvadratalen, og det nye
store raffinaderi opført fra grunden efter tegninger, tilrettelagt af et byggeud
valg, blandt hvis medlemmer den altid virksomme viceborgmester Holmsted,
og under tilsyn af stadsbygmester Banner-Mathiessen. Den rummelige, lidt
uregelmæssige grund blev udnyttet næsten til det yderste. Til selve raffina
deriet, et anseligt anlæg i fire fløje, hver med fire etager, sluttede sig en
vaaningsfløj ud imod havnen. Den rummede tillige kompagnikontorerne.
Holmsted var ogsaa sjælen i de forhandlinger, der fandt sted, mens bygge
riet stod paa, forhandlinger om »en paa tapetet værende meget betydelig sag«,
som der staar i direktionsprotokollen. Nemlig om overtagelse af det »nærved
St. Thomas liggende ejland St. Croix«, som kunne købes og i 1 733 blev købt
af den franske stat for 164. 000 rigsdaler. Dermed var kompagniet i besiddelse
af alle tre »dansk-vestindiske øer«. Sankt Thomas var allerede 166^ blevet
beslaglagt som »forladt land«, og Sankt Jan ejede man siden 1702. Paa Guinea-
kysten besad kompagniet fortet Christiansborg.
Fra Guinea hentede man negerslaver, den nødvendige arbejdskraft til de
vestindiske sukkerplantager, og mens man endnu et par aar før, tiltrods for de
vanskeligheder, som »de sortes« indbyrdes stridigheder forvoldte, alligevel
havde sendt den for 16. ^00 dalere erhvervede fregat »Laarburg Galley« derover
for at købe slaver, guld og elefanttænder, saa besluttede man nu, i aaret 1 7 34
7 O
o
at opgive slavehandelen, der egentlig kun havde bragt kompagniet udgifter og
tab. En langvarig skriftlig votering gik forud. Holmsted fik sin vilje. De, der
74