76 / 213
PLAÇAT.
[eb
iîDiiBelitiesOînjefîÊrfg«Bore»n(fcrtiaabigfîe3fc-
l t)e=fonae6og#rrcs aUeniaabiiifîc
& t u m
^eotiimg/
Wm
af
PRÆSES os b lR EC T EU R ERN E for fct
m m
oûm y«*
SaiiffcScjîinbiffe ogøuinciifcCompagnief>ermeî>Iiefietibtgiott:
at fombetiffecrai puatt fle,at jofaabeli)cr
i
SanbenefontpaaanbreØtø&er finbeg
baatougifte oagifte«PccfoncrogFamilier, bmlfefatMEmploy, SQrçboggorncitifle, ogberfocfunbe ftolbe
rabtlig'tat abipergeS&rebctpaaanbreØtøber,utlbct^ctrâSjoitgeligISajeltet» perreøemme. ©aberiilft
ubfunbtnïmligbeb, peballtrbenlFbemclte¡teatrêftongl.5»a)efft5..yujppriiicligeømimc, i betat enbrelaffaabait*
ne funbebeferbreè»ebbeØanffcColomer i America,ogbec,ubiet»armt ogfcugtbarSanb,fmbe tilftraffelig
¿pbolb og
2
e»e=SRibbel,»eb erc^glubogSirbeibe. îbfrunbe,faa»eibe,|om»ibc at omgaaeémebplantningog
kt«tubigobsBelftanb/fomogmgiftcoggifteXenoner,fomilbcttenebcr iSanbctformettcr elerUnber3Rciter@»cm
newbØuffet SOerft ogPlantagienie,eller ogtntare(igirbereéi>anb»erfer,faafbm ioificnmrnb/fWuurlBfitøf,
®mcbe,f&øbfere,^iulm<rnb,øfta:bereogbr|lige,ammtbc fig ubiCompagnietsContoir paaStjriftianetjaou
boiCompagniets ajogbolbrtMonir. PeterMariagerbt ftaoatcnbeifriftlig,eller »ebbereéCorreiponden-
ter,menbcn(rt»ctrenicsperfonltg, ogtilfienbe gioe/bercbPiofesiioner,Sliber,FamiliersSal,mcbpibereSinftøm
bigbeber, babejtal blioeanteigntbiogbefienbt=aiort, itaai be»eb øfibsSAeiltgbeb, entenforft in Martio nafttil*
ftunbenbe,eller ogfibenmeb ntrfteafgaaenbc øfibeber beitfanbblioe befotbret. £>«(fulbebentjbefaaoelfriTransport bib, fomogfrillnberbolbmgaf3Rab og©rifftunbetoepeé,inbtilbefommetuSanbet,b»ørbern,fom oibe»a«
ØCUuuC vCiil TUuillvrp lu u>uiitVMiyv^puivvw/luuw viuu yuiuituc muiyE ¿øtiuuuy mvA/iupitgiuci i
uijjc
af Plantagernes
grugtct
,
og etterbnpbe aib mueligAs£ftence,famt aUebePrivilegier oggribeber
,
fomCo-
lonicn
crforiinbf,men
6
crørigetiUabcbattageSicnefte ogccicctr figaftrøé*an
6
octf
cr
, fom
6
ebeftbi
6
cogtunbe. iioor«
bo«etinOrcé ,at
6
eaUc bortxm forfcet mcb loWigPafi ogenbsi»aal,og forionebmcbnobturftigeJtlabccafUlbcnog£m<
net, famti oo>flaber, oa£Ran
6
«><Bcrfoncme boermcbcnflat og ca Jtnarbc; Og funbcbciffc mcbføre nogen
iSorbaoe
ubtn
Jttftcc ogetrinc famt poib iibct Rum borttager.
Jiøbcnbaon benntc fanuaruSiar 1735.
22 slaver, 0°; rederen var blevet paa Madagascar! Man havde mistænkt ham
for at ville overrumple skibet sammen med »de sorte« og var tilsidst sejlet fra
ham, der saa rnaatte trøste sig i sit ægteskab med en negerprinsesse. Det havde
faaet ham til at give pokker i »negotien, skibets eller folkenes konservation. . .
Mr. Barrington havde diverteret sig med at infengere og gøre alt sig paa det
kærligste for hans beagtede sorte prinsesse iagtholdelse . . .«
Det var nu noget de ofte fik skyld for, de hvide derude i det fremmede,
at de lod sig friste af de sorte pigers yndigheder. Det gjaldt —naturligvis —
baade høje og lave, ja, ikke mindst »opperhovederne« ! »Horen, spillen og
drikken er hans største divertissement«, hed det om en af disse —og om en
anden, at han førte et liderligt og skammeligt levned. Det var lystelige efter
retninger at faa i København, ikke mindst hvis dette leben var til kompagniets
skade. Som nu Wærøe, der ikke blot beskyldtes for »slet husholdning og
liderlig comportement«, men ogsaa bedrog sine principaler efter evne. Han
beholdt baade elfenbenshandelen og de bedste slaver for sin egen mund, stærke
mandfolk eller unge kvinder med staaende bryster !
Tilmed slægtede hans to døtre faderen paa! Allerede det, at de modsat
andre hvide talte »negersk« til fuldkommenhed, var i sig selv mistænkeligt.
Alle tre, den gamle mand og de to pigebørn, blev sendt hjem som arrestanter
af efterfølgeren. Samme skæbne fik andre baade før og efter Wærøe!
Denne tryksag er et
stykke erhvervspropaganda
fr a det lS . aarhundrede,
en opfordring til indfødte
danske om at melde sig
som kolonister til Vestindien.
Man prøvede denne udvej,
da det viste sig, at
indførslen a f negerslaver
fr a Guldlysten kun var
lidet lønnende.
7 6