82 / 213
til at fo retage de nødv end ige op fy ldn ing sarbejd er ud m od h av n e lø b e t. H avne
m y n d ig h ed ern e havde fo ru d g ivet deres tilslu tn in g , »saasom d e t ej var havnen
til skade, m ens m e re til fo rd el« .
Paa den rnaade blev de sidste r e s te r af den gam le, n a tu rlig e G rønnegaard s
havn endelig in d dæm m e t og re g u le re t. D e t nye havnebassin fik den fo rm , som
d e t siden b e h o ld t ind til n ed i d e tte a a rh u n d re d e . O g V estind isk kom pagn i b e
slaglagde faktisk næ sten he le den yd re G rønnegaard s havns nu fo r stø rste d e le n
op fy ld te om raade - fra h u sræ k k e n paa L ille Torvegades sydside til den lig e
ledes nyanlagte van O stens plads. D enne stø d te m o d n o rd , n o rd v e st r e tte r e
sagt, op til kom pagn iets om raade og var im o d sydvest ved en kanal e lle r re n d e
sk ilt fra labo ra to riep lad sen .
D e t var næ r ved , at d e tte areal tid lig e re var overgaaet til a n d e t form aal, ja,
nogle af dets bygn inger var v irk elig en overgang tag e t i b ru g af - d e t kgl. salt
væ rk paa C h ristian shavn , anlagt paa nab og ru nd en , den tid lig e re Rostgaards
plads. M en i
1747
, n e to p samme aar som Jan van O sten fik bev illing til anlæg
af sin plads, kom m an om sid e r til end e m e d afviklingen af samme saltvæ rk .
D ets h is to rie , saa k o rt som den ogsaa e r, e r e t ikke u in te re ssa n t k ap itel i dansk
in d u s trih is to rie g ennem m e rk an tilism en s tid sa ld e r. H id til ha r den ikke væ re t
næ rm e re u n d e rsø g t, m an h a r næ rm e st ku n k e n d t o p ta k te n og afslutningen .
H e r kan den ogsaa kun skildres i h o v e d træ k m ed frem d ragelse af de m e re ka
ra k te ris tisk e d e ta lje r. De e r saa g o d t som alle u d d rag e t af de
20-30
ark ivpak
k e r og p ro to k o lle r, v irk som h ed en s, statsfab rikken s sæ rlige ark iv , som findes i
R igsark ivet.