78 / 213
arbejde. Resultatet blev kummerligt, navnlig hvad angik egentlige kolonister,
73 personer ialt i aarene 3^-36. Men desuden hvervede kompagniet i samme
periode et 100 mand saakaldte »servinger«, haandværkere, der forpligtede sig
til at tjene en vis tid, inden de blev sendt hjem igen.
Det kunne vel gøres behov at have vaaben med derover. Slaverne, især de
O
bortløbne marooners var farlige nok, og netop i 173 3 var et oprør brudt ud paa
St. Jan. Det var sket, hvad man længe havde frygtet, hv ide -mæ nd , kvinder og
børn —var blevet hugget ned for fode. Gengældelsen fulgte naturligvis i fuldt
maal. A f 4 1 paagrebne slaver blev 18 henrettet, nogle brændt levende.
Guvernøren var ellers kommet paa andre tanker, end han før havde været.
Det barbariske straffereglement, som han selv havde udstedt for at hindre op
røret, havde ikke haft den ønskede virkning, og han foreslog det selv mildnet,
nemlig da han i 1 736 kom til København. For eksempel burde man ned
sætte straffen for grovt tyveri eller trusler mod de hv ide : knibning med
gloende tænger og efterfølgende hængning til blot afskæring af ø re rn e ! Han
ville ogsaa have andre reformer gennemført, blandt andet at man ikke maatte
sælge mand og hustru, forældre og børn fra hinanden. Men hans forslag nød
ikke fremm e!
Jovist havde de et og andet og af mange forskellige slags at tage stilling til,
de pudderparykkede parthavere, naar de mødtes til deres drøftelser i kom
pagnihuset paa Christianshavn. De havde jo regeringsmyndigheden over en
ganske vist lille del af den nye verden.
Men bar de »the white mans burden« paa den ene maade, skulle de ogsaa
helst have den paa den anden, mere lukrative. Skønt man ogsaa maa bedømme
afstraffelserne udfra datidens i det hele haardhændede metoder, var baggrun
den for al denne brutalitet, menneskejagterne i Afrika og slavernes skaansels-
løse behandling paa sukkerplantagerne, jo udelukkende kompagniets økono
miske velfærd, det tilstræbte overskud af handelssejladserne og sukkerproduk
tionen. Og der kom virkelig gang i den vestindiske handel efter overtagelsen af
St. Croix. Lastede koffardiskibe stævnede frem og tilbage over havene og
bragte paa hjemfærden det nødvendige raasukker til den omfattende industri
virksomhed paa Christianshavn.
Der havde kun været installeret 4 kogekobberpander i sukkerhuset i dets
første skikkelse, og dertil naturligvis de iøvrigt nødvendige redskaber, jord-
og kalkebakker, jerndrøgovne og hvad ellers der skulle til. Siden kom man op
paa 1 2 sukkerbakker med tilbehør, men da havde man ogsaa bygget et stort
pakhus ud imod havnen. Der havde været tale om at lægge det ud til Lille
Torvegade, hvad man dog havde opgivet, tildels fordi man saa ville miste de
188 rigsdaler aarlig lejeindtægt, man havde af Ulfeldts hus, købt af kompag
niet i 1 736. Den mistede man nu alligevel, da man indrettede denne bygning
7 8