79 / 213
Mon ikke dette
smukt kolorerede kort a f
Vestindisk kompagnis havn
er den eneste bevarede
mere detaillerede plan a f
et københavnsk skibsværft
i det 18 . aarhundrede?
Man ser baade selve
beddingen : A, paa samme
sted antagelig, hvor allerede
David Balfour bjggede
Christian I Vs orlogsmænd,
og bradebænken
til kølhalingerne : B.
dels til en salgsbod med tilhørende lagerrum, dels til »værelser for folkene«,
bogholderne og de to mestre, saavel som til det samlede personale! Sukker
svende og sukkerdrenge!
O
O
Saa patriarkalske var dengang forholdene, at hele arbejderstaben, i almin
delighed ugifte mandfolk, boede paa sukkerfabrikken, ja fik deres hele ophold
der. Der var fæstet en pige til at koge for dem, gøre rent, baade rede senge
og vaske sengetøjet, samt »lappe deres forklæder med de gamle, som bleve
opslidte«. Alting skulle tages med, og en vis rangforordning iagttages : svende og
drenge skulle bruge kobbertallerkner og fade, mens mesteren spiste paa tin!
Ellers blev de holdt strengt nok. Der maatte ingen »unyttige« folk komme
i raffinaderiet, og personalet selvfølgelig ikke gaa ud, »inden efter deres arbejde
var fuldført kl. 7 om aftenen vinter og sommer«. Og de skulle være hjemme
inden klokken 10 igen, ellers blev de ikke lukket ind. »Drengene« maatte
endda stille allerede klokken 8, undtagen paa søn- og helligdage, da skulle de
være hjemme klokken 7 ! Drenge og drenge! De var allesammen voksne mænd
i alderen tyve til tredive aa r!
De trøstede sig, som de bedst kunne indenfor murene. »Folkene - ofte
2 g
til 30 mand - vare samlede i deres store værelse (paa kammeret) og bænkede
79