mester været en tysker, men i foraaret 1 737 var den, som havde forestaaet
anlægget, Holmens bygmester, Martin van Dockum, i Holland for at se sig om
efter en »Saltz-Kocherin oder sogenannte Saltz-Frau, die na dortigen Geschmach
dem Saltzkothe vorstehet«, og altsaa skulle ansættes, »bey dem angelegenden
Holländischen Werck« paa Christianshavn. Aaltje Briilie indvilligede i at tage
med til Danmark og forestaa kogningen mod tilsagn om en ugeløn paa 1 ^ hol
landske gylden, eller omtrent det halve antal danske dalere, desuden frit op
hold og ildebrændsel. Og det var saa heldigt, at hendes nære slægtning Joost
de Bondt ikke blot kunne levere den uomgængeligt fornødne runde saltpande,
men ogsaa ville tage med og installere den paa lignende betingelser, dog med
en maanedsløn paa 80 floriner. Selvfølgelig skulle de have rejsen betalt som
jo da ogsaa van Dockum. For ham var den tillige en studierejse. Han havde
været paa en turné i »provincen« for at gøre sig bekendt med lignende værker.
Alt i alt kom hans rejseudgifter til fortæring og »porto«, postpenge, paa 32^
rigsdaler. Turen fra Amsterdam til Hamburg kostede for ham selvanden om
trent det samme som fra Hansestaden over Glückstadt til København, hen
holdsvis 5-0 og y4 rigsdaler. Hollænderne kom først senere, hen paa sommeren.
Joost de Bondt, tillige med »di holandske fruentømmere« — kogersken var
fulgt af et par piger eller tre - blev indlogeret hos en skipperenke i Torvegade,
allesammen for 8 rigsdaler om maaneden.
I Maj gik man igang med plankeværket omkring Rostgaards plads, og i juni
lagde man ledningerne fra dokken dertil. Der skulle ogsaa lægges render fra
»Børnehusgraven«, og i løbet af sommeren kom de første bygninger til opfø
relse, det hollandske kogehus og magasinet. Begge steder maatte grunden be
hørig piloteres, husene helt eller delvis bygges paa nedrammede pæle. Tre
tømmermænd indgav tilbud paa hugningen og opstillingen af den toetages
100 alen lange magasinbygning, med dens 33 fag eller 3-4 bindinger, tilbud
paa henholdsvis
£xj ^
6 og 7 rigsdaler pr. binding. Den ene fremkom med den
besynderlige bøn, at hvis der ved »actionen« skulle fremkomme lavere bud end
hans, om han da alligevel maatte faa arbejdet - paa endnu daarligere betingelser.
Hans anmodning var kun tildels fremsat af egennytte. Endskønt han »mod sin
vilje var en fattig mand . . . med 7 uopfødte børn«, handlede han mest af hen
syn til de tømmermænd, der gik led ige!
1 løbet af efteraaret 1 737 og det følgende foraar 38 kom de forskellige byg
ninger under tag, magasinet, materialhuset, tørvehuset, 2 kogehuse og portner
boligen.
Nogen administrationsbygning blev ikke opført. Man havde lejet lokaler til
værkets kontorer i nuværende Strandgade 6, dengang ejet af højesteretspro
kurator Hans Ursin. Man forhandlede ogsaa om køb af hele denne ejendom,
med dens vidtløftige kompleks af bygninger, der strakte sig bagud til Kongens
87