52 / 128
45
denne hjertelige Gjæstfrihed var vist dem
af —
Skarpretteren
og hans Familie.
Forretningen paa Amager kunde natur
ligvis ikke svare Regning; Datteren havde
længe sagt, at de tabte idetmindste en
Skilling paa hver Portion, men at Moderen
vistnok tænkte, ligesom Kagekonen: „Det
er Mængden, som skal gjøre det.“
Madlavningen blev altsaa opgivet, og de
flyttede atter ind til Byen, i en ganske lille
Leilighed; men ogsaa dér var Solskin,
Hygge og Glæde, — disse Husguder, som
aldrig svigtede dem. Damerne ernærede
sig nu ved at pynte Dukker for en Lege
tøjshandler; men selv dette ensformige og
slet betalte Arbeide forstod de at aflokke
en fornøielig, ja, saa at sige, en kunstne
risk S id e; de efterlignede Nationaldragter,
Baldragter o. s. v, og tog Modeller, hvor
de kunde finde dem. En Dag, da jeg be
søgte dem, snurrede Fruen mig rundt og
mønstrede min Dragt meget grundigt, og
da jeg gjorde hende opmærksom paa, at
jeg ikke var „fjong“ nok til at gjæ lde som
Modejournal, svarede hun: „Jo, som Mo