49 / 128
42
forlade dette H jem ; der blev grædt og
lét i samme Øieblik.
Sorgen bankede nu oftere paa deres
Dør; Faderen blev meget sy g ; han fik et
langt Sygeleie, og ved hans Død saae det
mørkt nok ud for Familien. Ogsaa den
ældste Søn døde temmelig ung, og Moder
og Datter stod da ene i Verden, uden at
have en eneste Øres fast Indtægt. Modet
og det glade Sind var nu deres hele Eien-
dom; men dermed hjalp de sig virkelig
ogsaa paa Fode igjen.
De flyttede nu ud paa Amager, hvor
Fruen indrettede et Slags Spisekvarter, og
da hun lavede udmærket Mad, fik hun
snart en Mængde Kunder; men „Regne-
m ester“ havde hun aldrig væ ret; dels ud
delte hun altfor store Portioner, i Forhold
til Prisen, og dels bespiste hun Budene,
der hentede Maden, — (stundom ogsaa
deres Børn), —
gratis,
„da det virkelig
var Synd, at de stakkels, fattige Mennesker
skulde lugte Maden, uden at faae noget
med af den,“ — saa hun spandt sandelig
ikke Silke ved Forretningen.