53 / 128
46
del for en „R igsorts-Dukke“ er Du glim
rende.“ — Da de selv skulde give alt
Tilbehør til Dukkerne, blev Indtægten
yderst diminutiv; men saa fandt deres
Venner paa at samle, hver i sit Hjem, alt
hvad der muligvis kunde anvendes til
Dukkegarderobe, og i disse Pakker ind
smugledes da af og til nogle Kolonial
varer, Klædningsstykker eller andre Ting,
der kunde være til Nytte. Og da kom at
ter det rørende, elskelige Sindelag for
Dagen; alt blev modtaget med Jubel, som
en Festgave, aldrig som en Almisse, der
muligvis kunde trykke eller saare. Fruen
havde en Gang hørt sin Yndlingspræst
sige, at Gud elsker ikke alene en glad
Giver,
men ogsaa en glad
Modtager,
og
disse Ord havde hun trolig lagt sig paa
Hjerte. I sine Velmagtsdage havde hun
havt den inderligste G læde ved „at give
og meddele,“ saa hun kunde fuldtud for-
staae, hvor glade hendes Venner maatte
føle sig, ved en Gang, til Gjengjæld, at
kunne være noget for hende.
Selv paa sin Dødsseng bevarede Mo-