59 / 128
52
de arbeidede paa Theatret, som Besøg i
Fantasiens Rige. De nød et Skuespil, maa-
skee i høiere Grad end de fleste Tilskuere
i første Parkett, og dog saae de kun Brud
stykker af Forestillingen og fra en saa
daarlig Plads, saa det næsten var et Un
der, at de overhovedet kunde see noget;
en Aften saae jeg f. Ex. min Pyntekone,
behændig som en Kat, kravle op ad en
af Side-Coulisserne og tage Plads mellem
Soffitterne, henrykt over at skue Scenen
i Fugleperspektiv.
„Madammerne“ er imidlertid meget
strenge Kritikere, kun ikke ligeoverfor de
res „egne Dam er“ . Pyntekonen er som en
Slags „mère de la débutante“ ; hun jubler
over Bifald, ærgrer sig over enhver Til
sidesættelse, glæder sig over Ros i B la
dene, hader og misunder Rivalinder, —
alt paa sin Dames Vegne og naturligvis
paa en langt mere udpræget Maade, end
Kunstnerinderne selv vilde udtrykke sig.
Den Hengivenhed og Deltagelse, de viser
deres Damer, er ligefrem rørende. Naar
jeg i en Rolle havde hurtig Omklædning