S
a a l e d e s
kaldtes altid vore Paaklæder-
sker ved Theatret, selv om de slet
ikke var „K oner“ , kun ældre eller yngre
Jomfruer. Mellem hverandre indbyrdes
kaldte de sig „Madammerne“ , enten de
var gifte eller ugifte. — Je g maa nu, som
næsten ved enhver Leilighed, forud be
mærke, at de Forhold, jeg her omtaler,
rimeligvis slet ikke passer paa Nutiden;
maaske er denne Type hélt forsvundet fra
det kgl. Theater, hvor meget skal være
forandret, efter hvad man har sagt mig;
men for omtrent et Kvart-Aarhundred si
den, — Grændsen for min personlige E r
faring i den Retning, — da var Pynte
konerne endnu et virkelig eiendommeligt
Folkefærd, og jeg mindes dem som baade
morsomme og rørende elskelige Fremto
ninger. For disse tarvelige, fordetmeste
fattige Kvinder, stod de Aftentimer, hvor