61 / 128
54
en rosende Artikel, der havde staaet om
mig i et af vore Blade, medens jeg slet
ikke havde læst den; hendes Vrede gik
dog snart over.
I sit Hjem arbeidede hun trolig for at
ernære sin Børneflok; men alle hendes
Tanker og Interesser kredsede dog næsten
udelukkende om Theatret. Je g vilde en
Gang indbyde hende og hele hendes F a
milie til en Skovtour, men fik det Sv ar:
„K jæ re Frøken, De maa ikke tro, jeg er
utaknemlig; men jeg kan ikke forstaae,
hvad Fornøielse der er ved at gaae og
glo paa de T ræ e r; nei, saa holder jeg da
tusind Gange mere af de malede Skove
her paa Theatret“ . Da hun havde faaet en
lille Søn og strax sendte mig Melding
derom, lod hun tillige sige, at om et Par
Dage skulde hun nok møde igjen til Paa-
klædning, hvad jeg naturligvis paa det be
stemteste frabad mig. Hun blev forresten
temmelig syg den Gang og mødte først
til Tjeneste efter Barnets Daab; men da
var hun ogsaa hélt ør af Lyksalighed over
atter at være i sit rette Element. En Som