48 / 128
41
vor Trup an, vendte sig skoggerleende om
til os og sagde: „Det var ham, som put
tede mig i Kachotten!“ — der var ikke
Spor af Nag mellem Kreditor og Debitor.
Familiens yngste Søn, der var et meget
godt Hoved, men som desuagtet aldrig
naaede at blive Student, gik med som F ri
villig i den første Slesvigske Krig. Hans
Forældre og Sødskende var ligesaa patrio-
tisk-begeistrede som han, og det vilde
neppe have overrasket dem, hvis han, ved
Krigens Slutning, var vendt tilbage som
Oberst, ja endog som General. Han kæm
pede med i et af Slagene, uden at blive
saaret, og der var stor G læde i Hjemmet;
men kort Tid efter fik han Typhus og døde
paa Augustenborg Lazareth. Det var et
haardt Slag for de stakkels Mennesker.
Dog midt i deres store Sorg og Savn
kunde de fortælle de morsomste Historier,
som Sønnen havde oplevet i sin Soldater
tid, og opmuntre sig selv og andre ved at
læse hans indholdsrige og virkelig vit
tige Breve. Munterheden kunde aldrig hélt