44 / 128
37
mere forbausede det mig, at alle de Vox-
ne lo, som om de var gale, og klappede i
Hænderne hver Gang „Barselkonen“ sag
de et Ord. Aarsagen, — som jeg ogsaa
først opdagede længe efter, — var den, at
Husfaderen
selv spillede „Madam Corfitz“ ,
og da han var Holstener og havde bevaret
en udpræget Akcent, maa Replikerne unæg
telig have virket overvældende komisk.
Mine Forældre kom ikke saa ofte der i
Huset som vi Børn, der unægtelig mødte
ved enhver Leilighed, og for hvem det
Hjem var et sandt Paradis; thi vi kunde
tumle os i ubunden Frihed og finde paa
tusind Galskaber; alt blev taget for gode
Varer. Alle i denne Familie var som sagt
opvakte og elskværdige; men flittige var
de absolut ikke, — med Undtagelse af
Moderen, der altid var i glad og ivrig Virk
somhed. For os Børn var det jo en For
del, at Ingen havde travlt; thi saa legede
endog de voxne Sønner hele Tiden med
os, og vi morede os herligt.
Hvorvidt Husfaderens Mangel paa Flid
har været Aarsag til, at han blev fjernet