42 / 128
S
k j ø n d t
jeg nu er i den Alder, hvor
man fordetmeste finder, at alt var be
dre i Ens egen Ungdom, vil jeg dog me-
get nødig synge med i det Klagekor. Je g
haaber, at jeg vedblivende skal kunne dele
Nutidens store Interesser og glæde mig
over alle dens uhyre Fremskridt, selv om
jeg skulde naae Herr Methusalems Aar.
Men vist er det imidlertid, at en saa ud
strakt Gjæstfrihed, en saa rørende Nøi-
somhed og en saa overstrømmende L iv s
glæde, som herskede i den første Halvdel
af det 19de Aarhundrede, kan vor Tid,
uagtet alle sine Fortrin, ikke opvise Mage
til. — Je g tænker her navnlig paa én F a
milie, hvor alle Medlemmerne var sande
Typer for denne Retning. Faderen var an
sat ved en Fabrik, — nutildags vilde man
vel kalde ham Direktør, — og hans Stil
ling har vistnok været ret fordelagtig, at