85 / 192
74
Forskjellige Lavsforhold.
fra 1755 til 1765 finde vi, at der i disse Aar i Skomager
faget blev udnævnt ikke mindre end 49 Frimestere og heraf
18 i 1761, 6 i 1762, 10 i 1763 og 12 i 1764; samtidig
beordredes desuden 23 Svende optagne i Skomagerlavet
paa extraordinær Maade, som Regel fritoges de for at staa
det befalede Mestersvendsaar, saaledes 3 i 1760, 7 i 1761
og 3 i 1762.
Det er en alvorlig Svøbe, der paa denne T id svinges
over Lavene, og Bestemmelserne
maatte
efterkommes. Nu
passede de unge Mestere selv paa. Da Lavet havde solgt
sit Lavshus, ønskede det, at Svendene, der gjorde Mester
stykke, skulde betale Noget for Brugen af det Lokale, der
stilledes til deres Raadighed. Men det vilde de ikke, derom
stod der Intet i Reskriptet af 1762, og Lavet skrev i 1766
endda to Gange til Magistraten, uden at det fik Svar. Saa ind
gav i 1767 Oldermanden og 162 Mestere et Andragende til
Kongen, hvorpaa der endelig i Maj s. A. blev reskriberet, at de
paagjældende Svende nu, da Lavet intet Lavshus ejede, havde
at erlægge hver 8 Mk. Forholdene nu vare noget helt Andet
end i gamle Dage, da Lavet ganske roligt havde »akkor
deret« med hver enkelt ny Mester. Det kan oplyses, at
i Severin Giottings Oldermandstid (1724-26) indkom der
tolv Mestere i Lavet, som saa godt som alle betalte forskjel-
ligt, fra 34 Rd. til 12 Rd. I det første Regnskab, der fore
ligger helt og angaar Christoph Horns første Oldermands-
periode fra 1734 til 1736, svinger Afgiften mellem 24 Rd.
og 16 Rd., og det bemærkes udtrykkeligt om den, der kun
betalte 16 Rd., at han havde ægtet en Mesterdatter. Da
dette Regnskab revideredes, var, som ovennævnt, Reviso
rerne Oldermanden fjendtlige, og de ere da ogsaa meget
imod hans Akkorder; de udtale endog, at der ingen A k
korder burde finde Sted, alle skulde betale ens, men i sin
Decision formede Magistraten det derhen, at ingen Akkord
fremtidig burde ske »uden Lavets Forevidende og Magi