Forskjellige Lavsforhold.
79
han faar Afslag paa et Laan af Statens Midler paa 12,000
Rd., er det et Sporgsmaal, om der kom noget ud af dette
hans Foretagende. Men ligegyldigt. Der var herefter Sko
magere, der følte Lyst til at indlade sig i storre Foretagen
der, og Tiderne vare jo ogsaa anderledes end for. Skjondt
det, som ovenfor nævnt, maa antages, at Skomagervirksom
hederne i Aarhundredets Slutning gjennemsnitlig vare rin
gere end tidligere, har der sikkert i de Tider, da Handelen
gjorde Kjøbenhavn rig, været maaske ikke faa velstaaende
Skomagere i Byen, hvad der ikke blev uden Indflydelse
paa Lavet.
Endnu saa sent som 1753 stod Fattigdommens og
Mistænksomhedens Tegn over Lavet paa en saadan Maade,
at Oldermanden ikke vovede at yde »en afbrændt Mester
fra Holbæk« en Hjælp paa 10 Rd., uden at en Del Mestere
med deres Underskrift i Protokollen — der kom 37 —
ovede at holde ham »i alle Maader fri og uden Ansvar«,
men i 1794 gaar det hurtigt og let med en Beslutning om
at skjænke 1000 Rd. til det afbrændte Kristiansborgs Gen
opførelse. Lavet optraadte paa denne T id som Kapitalist.
Efter at Skomagerne havde set deres Lavshus brænde i
1728, varede det 22 Aar, for de fik et igjen. I 1750 kjøbte
Lavet for 3200 Rd. et Hus i Store Kongensgade, paa hvis
Grund det med en Bekostning af 1200 Rd. endda opførte
et Baghus. Hvad der her anvendtes, kom godt ind igjen,
da Lavet i 1765 solgte Ejendommen for 5400 Rd., og fra
nu af optræder det med Penge paa Rente. I 1794 fik det
2000 Rd., som det havde staaende hos en Snedker Kretz,
kontant udbetalt, og medens det ene Tusinde Rigsdaler,
som nævnt, doteredes til Kristiansborg, besluttede man at
kjøbe en kongelig Obligation for det andet Tusinde.
Lavet kom i gode Kaar, og at det Samme virkelig var
Tilfælde med en Del af Lavets Medlemmer, bekræftes for
mentlig derved, at de skjænkede Lavet forskjellige Sølv-