KjøbenhavnsSkomagerlav

Forskjellige Lavsforhold.

Regeringen kunde ønske i det Hele at faa ensartede Afgifts

forhold paa det her omhandlede Omraade og derfor ud-

stædte de to Reskripter af 1756 og 1762, af hvilke det

sidste endda helt ophævede Mestersvendsaaret undtagen for

Guldsmedene og Rebslagerne. Men Skomagerlavet har sik

kert ikke været glad herved, ti Alt hvad det efter Reskrip

tet af 1762 kunde kræve af en ny Mester, var nu kun

8 Rd., og dog naaede det at faa 13 Rd. Efter Lavets A r

tikler af 1682 paahvilede det den yngste Mester at gjore

Tjeneste som Lavsbud, og Fritagelsen herfor blev taxeret

til 5 Rd., skjondt Artiklerne kun satte det til 4 Rd.

Det er god gammel Lavsskik overfor Avtoriteterne til

syneladende at lystre, uden dog helt at lystre. At Sko

magerlavet havde Lyster i denne Retning, have vi oftere

set. Men det er dog helt ejendommeligt, at den store

Bøde, Lavet paadrog sig i 1683 ved at holde Møder uden

T ilsyn fra Magistratens Side, ikke helt afholdt det fra at

være ulydigt paa dette Omraade. Talende i saa Henseende

er det imidlertid, at Raadmand H. N. Nissen en Gang i

1755 fandt det nødvendigt at indskærpe, at Lavet ikke

maatte holde Møder uden en Magistratspersons Nærværelse;

desuagtet er det givet, at saadanne Møder bleve afholdte

baade i 1770 og 1771. Forsyndelserne medførte dog ingen

Følger, Magistraten havde i 1747 tilladt, at Oldermanden

og nogle Mestere om mindre Sager kunde holde Møder

alene. Lavet levede paa denne Tid i god Forstaaelse med

Avtoriteterne, naar kun de militære undtages.

I en Skrivelse af Januar 1755 fra Kjøbenhavns Magi

strat til Kommercekollegiet meddeles det bl. A., at Sko

magerlavet havde vægret sig ved at levere Regimentssko

til de da sædvanlige Priser; Læderet, sagde Lavet, var ble

vet for dyrt. Det synes imidlertid, som om ikke alle Re

gimenter vilde indgaa paa at betale den hojere Pris; de

mente at kunne hjælpe sig selv billigere. Men herved kom det