FraMitStudenterOgTeaterLiv

195

kølnet, og om end mit gode Humør var blevet stæk

ket, opgav jeg dog ikke Troen paa mig selv. Jeg

havde i de 12 forløbne Aar lært en Del ved at være

og virke sammen med den Tids betydeligste Skuespil

lere og Skuespillerinder, blandt hvilke jeg var kom

men i nærmere Berøring med flere. Ryge, Fryden-

dahl, Lindgreen, Carl Winsløw, Jfr. Jørgensen og

Chr. Foersom, som nu var borte, havde jeg set i

min Ungdom og huskede endnu i ikke faa Roller.

Frvdendahls Geronte i

Skatten,

der efter Phisters

Sigende var en af hans Mesterroller, mindes jeg

saaledes særligt, ligeledes husker jeg ham som Offi

ceren i 4de Akt af

Barselsiuen.

Han havde et meget

■distingveret Væsen og holdt nok af at give den for

nemme Mand; han havde blandt sine Kolleger Øge

navnet „Greven“. Naar han som anstandsfuld Ka

valer og finsleben Verdensmand staar uovertruffen

paa den danske Scene, er det ikke uberettiget at

søge Aarsagen hertil i det Adelsblod, der flød i hans

Aarer: han var nemlig en uægte Søn af den be

kendte Teaterchef, Kammerherre Warnstedt. Man

fortalte om Frydendahl, at han hele Dagen var i den

Rolles Karakter, som han skulde spille om Aftnen.

Dr. Ryges store Personlighed og begejstrede Aand

var Baggrund for alle hans Roller i Tragedien.

Ligesom han ved sin Skikkelse ragede op over alle,

saaledes dominerede han ogsaa ved sin storstilede

mægtige Røst. Naar han udtordnede Hakon Jarls

.Slutningsreplik i 3die Akt: „Ha Thor skal splintre

Korset med sin Hammer!“, gik der som en Gysen