210 / 320
200
sidste Rolle gjorde paa mig. Uagtet han allerede i
nogen Tid havde baaret paa den Sygdom (Kræft),
der blev hans Død, blussede Livskræfterne den Aften
ligesom op hos ham ved Glæden over at komme
til at spille Ludvig XI, og det er sandsynligt, at
Overanstrengelsen ved Indstuderingen og Opførel
sen fremskyndede hans Død. Hans Hustru Gali, f.
Schalz, virkede i mange Aar ved Teatret, og jeg kan
endnu huske hende som Karen i
Elverhøj:
der var
en Hygge og Ro over hende, naar hun stod og
skurede sit Kobbertøj, medens hun sang Kuhlaus
stemningsfulde Romance. Hun var af ringe Her
komst: Faderen var Mursvend og Moderen Budkone
ved
Berlingske Tidende;
hun har selv fortalt mig
følgende Træk af hendes Mand, der viser hans store
Fordomsfrihed og gode Hjerte. Han stod en Dag
paa Hjørnet af Kongens Nytorv og talte med Teater
chefen, Konferensraad Collin. I det samme kommer
hans gamle Svigermoder med Kappe paa Hovedet
og en Bunke Aviser under Armen fra Strandstræde,
men da hun ser Winsløw og Collin, generer hun sig
og vil smutte om ad Nyhavn. Winsløw som opdager
det, attraperer hende og fører hende hen til Collin
med de Ord: „Maa jeg forestille min gamle, brave
Svigermoder for Konferensraaden!“
Blandt de betydelige Skuespillere, som jeg ved det
kgl. Teater virkede sammen med, maa jeg nævne
Phister, C. N. Rosenkilde, Kr. Mantzius, Vilhelm
Holst, Fru Holst, Michael Wiehe og Fru Heiberg.
Phister, som jeg særlig beundrede, og hvem jeg