212 / 320
202
andre. Naar saa hertil kommer hans glimrende Lune
og den uimodstaaelige Komik, han under hele Ak
tionen udfoldede, forstaar man, at han henrev Til
skuerne til Beundring og Begejstring.
Efter min Debut kom jeg i en Aarrække i hans
Hus og fulgte ofte med ham hjem i Rosenborggade,
hvor det da efter Aftensbordet interesserede ham at
tale om den Rolle, han havde spillet. Ved saadanne
Lejligheder kom han ofte ind paa at omtale sine store
Forgængere: Frydendahl, Lindgreen og Ryge, og paa
den Maade fik jeg gennem ham en livlig og træf
fende Karakteristik af disse Kunstnere i deres Glans
roller. Hans af Lindgreen indpodede store Respekt
for Kunsten og de kunstneriske Opgaver forlod ham
aldrig; han hadede „Grin“ paa Scenen., hvad han
ogsaa i Breve til sin geniale Elev Olaf Poulsen særlig
indprentede ham. Naar vi saaledes efter Fore
stillingen om Aftnen sad ved en Cigar og et Glas
af „Madam Phisters berømte Punsch“,kundeTidenløbe
fra os, uden at vi anede det. Hans Hustru, Fru Louise
Phister, der var en elskværdig Værtinde, havde og
saa sin meget væsenlige Andel i, at Tiden gik saa
hurtigt og behageligt. Omgangskresen i Phisters
Hus laa udenfor Teaterverdenen. Jeg saa i den Række
Aar, jeg med Mellemrum kom dér, ingen af hans
Kunstbrødre med Undtagelse af Høedt.
Skønt gamle Rosenkilde havde kendt mig fra Barn
og var en god Ven af min Fader, kom jeg under
min Virksomhed ved det kgl. Teater ikke i saa nøje
et Forhold til ham som til Phister. Jeg mindes navn