FraMitStudenterOgTeaterLiv

199

Debora i

Tordenskjold

tydeligst i min Erindring. Som

Bera var der en Højhed, Energi og Varme over hen

des Spil, der i Forbindelse med hendes ædle og maje

stætiske Holdning forenede sig til et Billede af den

stolte, højhjertede Dronning og kærlige Moder. Som

Madam Rust naaede hun Højdepunktet af drastisk

Effekt, der ligefrem frembragte en Eksplosion af

komisk Virkning. Et Billede af ægte Humor var

hendes Morgiane: hun udfoldede her en Hjertens

godhed og inderlig Moderkærlighed, der i Forening

med en eventyrlig Naivetet gjorde Figuren baade

komisk og rørende. Jeg saa hende sidste Gang som

Debora i

Tordenskjold

, en fin komisk Fremstil

ling af den fornemme og gravitetiske, men samtidig

godmodige og følelsesfulde Dame. Samme Aften —

det blev den sidste Gang, hun spillede den Rolle —

blev hun midt i en Replik afbrudt af et Par brutale

Tilhørere i Parterret med Raabet: „Højere!“ Af

brydelsen krænkede hende i den Grad, at hun be

sluttede at forlade Scenen for ikke at blive til Ynk,

naar hun havde overlevet sig selv. Hun var kun

54 Aar, da hun savnet af Publikum og Kammerater

tog sin Afsked. Nogle Aar efter døde hun i Ølseby-

magles Præstegaard hos sine trofaste Venner Provst

Møhi og Hustru.

Carl Winsløw mindes jeg kun fra mine Drenge-

aar i to saa forskellige Roller som Arthur i

Køge

Huskors

og Ludvig XI i Delavignes Skuespil. Jeg

var kun 9 Aar dengang, men jeg husker endnu det

stærke og rystende Indtryk, som hans Spil i den