FraMitStudenterOgTeaterLiv

198

spørge ham „Ja men, hvad blev der af Moppen,

Foersom?“ (der havde slet ikke været talt om nogen

Moppe). Foersom lod sig slet ikke forbløffe, men

svarede med knusende Ro: „Moppen — den døde.“

Fantasien var den bærende, aandelige Kraft i Foer-

soms Kunst; den opfandt de pudsigste Enkeltheder

og udstyrede Figuren med de mest karakteristiske

og af dyb Natursandhed prægede Træk.

Hans sidste nye Rolle, Munken Fra Severino i

Toni-

etta,

var et Mesterværk af kraftig, naturtro komisk

Karaktertegning; han gav til mindste Fingerbevægelse

konsekvent den dovne, uvidende og nydelsesgriske

Tiggermunk. Han døde pludselig 1850 i sin kraf

tigste Alder.

Jfr. Henriette Jørgensen var en gennemdannet

Personlighed, en velbegavet Natur med et klart

Hoved; hendes høje Skikkelse havde et nobelt Præg

over sig, hendes Ansigt var intelligent, om ikke smukt,

hendes Holdning rank, høj og elegant og særlig

skikket til Verdensdamer. Hendes Organ var kraftigt

og tydeligt, og tillige meget bøjeligt, ligesom hendes

Diktion var fortrinlig. I Tragedien og det alvorlige

Skuespil gjorde hendes store Intelligens og mester

lige Versfremsigelse stor Virkning, og hendes alsi

dige Talent lod hende den ene ATten spille en stolt

og statelig Dronning og den næste en stærk komisk

Borgermadamme.

Iblandt de Roller som jeg har set hende udføre

staar Dronning Bera i

Hagbart og Signe

, Madam

Rust i

Sparekassen

, Morgiane i

Aladdin

og Tante