218 / 320
208
Vaudevillen. Hans Erasmus Montanus og hans po
litiske Kandestøber ansaas for i alle Maader dyg
tige Præstationer, men manglede den fornødne
vis comica.
Derimod glimrede han i Roller, hvor
Bornerthed og opblæst Dumhed og Selvbehage
lighed skulde fremstilles, og han forstod at fremstille
Spidsborgerligheden i alle dens forskellige Nuancer
og havde et eget Greb paa Filistre og Embedsidioter
i alle deres Varieteter.
Vilhelm Holst var mit Sværmeri som Dreng og
Halvvoksen. Hans smukke Ydre, velklingende Tale-
stemme og frejdige, søfriske Væsen virkede stærkt
paa alle Unge. Til de lidenskabelige Elskere, og fy
rige, frejdige Vovehalse var Holst i en lang Aarrække
selvskreven; hans elskværdige Personlighed passede
fortræffeligt til dem, det Forcerede i Rollen modere
rede han, det Noble og Godmodige trak han frem.
Medens han endnu besad Humør og Spændstighed,
maatte han forlade Elskernes og de unge Vovehalses
Roller og gaa over i Karakterrollerne. Holst gjorde
god Fyldest i mange ældre Roller. Han spillede og-
saa Hakon Jarl, men, skønt han sad inde med den
gamle gode Tradition og besad Varme og Begejstring,
magtede han dog ikke Rollen. Holst var og blev til
sin Død en af de mest ridderlige Personligheder, som
i forrige Aarhundrede virkede ved Teatret, og han
var Retskaffenheden og Trofastheden selv. Han var
en varm og hengiven Ven af Heiberg og Fru Heiberg.
Hans Hustru Fru Elise Holst, født Heger,var alle
rede ude over Ungdommen, da jeg lærte hende at