128 / 331
117
over Ridebanen. Slottet laa øde og afbrændt
— det stod i saadan underlig Harmoni med alt
det Øvrige, at man kunde tro, at Englænderne
lige havde brændt det af. Løngangene vare
propfulde af Mennesker, Gamle og Unge, Ringe
og Rige. Her troede man sig fuldstændig sikker
— Lofterne vare jo hvælvede, og Englænderne
vilde jo ikke falde paa at beskyde en Brand
tomt. Det slog ogsaa til; men ved Storm -
broen var dog en Lygtepæl splintret tæt ved
Ridehuset, og en Bombe faldt i det store kgl.
Bibliotek.
Vi kom ud bag Børsen og naaede den
gamle Knippelsbro, men den var saa fuld af
Flyttegods paa Vogne og Børe, at vi nær aldrig
vare komne over. Herfra kunde vi se det glimte
ude i Vest. — Bombardementet begyndte paa
ny, og man var i den største Rædsel for, at
Pesthusbatteriet skulde bombardere Amager, som
nu rummede over Halvdelen af det flygtende
København. Men denne Aften blev dets Ild
rettet mod Tømmerpladsen, og kun enkelte Bom
ber naaede Christianshavn.
Trods dette skulde vi dog ikke undgaa vor
Skæbne. Da vi naaede Brogade, slog en Granat
ned i et Tag, saa at Stenene regnede ned om