Previous Page  125 / 331 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 125 / 331 Next Page
Page Background

114

slog syv paa Frue Kirke saae vi de første Bomber

og Brandraketter tegne sig mod Himlen. De

sidste havde en egen, hvæsende Lyd og en lang

lysende Hale. De lignede alenlange Kræmmer­

huse af Jernblik, havde en skarp, tvehaget Spids

og Kroge paa Siderne, for at de kunde hage

sig fast. Drivsatsen laa i Kræmmerhusets øverste

Del, men i den nederste havde de en Brandsats,

som smeltede og løb ud af Sidehuller som fly­

dende Ild. Denne Brandsats udbredte tillige en

saa kvælende Røg, at Ingen kunde komme i

Nærheden af dem. De vare opfundne af Sir

William Congreve, og dette barbariske Vaaben

var først anvendt i Krigen mod Tippu Sahib i

Indien; nu blev de i massevis slyngede mod

det ulykkelige København, og det var ogsaa en

af dem, der stak Frue Kirkes Spir i Brand.

Bomberne brød Fader og Bugge sig ikke

meget om. De kunde slukkes med en Dyne

eller man kunde skrue Brandrøret af; men for

Brandraketterne vare de meget ængstelige. Taar-

net selv var jo sikkert nok; men hvis en Brand­

pil skulde bane sig Vej til Taarnet gennem

Glughullerne, var vi fortabte; — den vilde strax

stikke Ild i de Møbler og Sengklæder, hvormed

Sneglegangen var opfyldt.