124 / 331
113
Op ad Formiddagen kom Bugge til os. Han
havde tilbragt Natten paa Runde Taarn sammen
med sin Familie, da hans Bolig paa Nørregade
var stærkt udsat ligesom vor. Han mente, at
Taarnet var aldeles bombefast og opfordrede os
paa ny til at søge L y hos ham.
Saa drog vi da om Eftermiddagen afsted,
førende vore bedste Ejendele med os — men
hvor saae Gaderne dog ud! Mange Steder, især
ved Petri Kirke, var de saa oprevne og saa
oversaaede med Glasstumper og splintrede Bro
sten, at vi Børn maatte bæres eller langes over
de dybe, tragtformede Huller. I Skidenstræde*)
var det næsten ikke muligt at komme frem for
Folk med alskens Flyttegods, og da vi naaede
Taarnet, varlndgangen saa belemret af Børe og
Bylter, at vi nær aldrig vare slupne ind. Bugge
gjorde Indsigelse mod alt dette Flytteri; men
der var Ingen, der brød sig om det — de blev
ved at læsse af og bære op, Skrammel og Kost
barheder mellem hverandre. Alt var vild Jagen
og Forvirring.
Endelig naaede vi op i Taarnets øverste
Del. Observatoriet var rømmet; men vi Drenge
fik Lov at lege paa Platformen. Da Klokken
*) Nu K rystalgade (efter 1819).
V. Bergsøe: De forbistrede Drenge.
t>