137 / 331
1 2 6
sendte om Efteraaret deres Frugtduft ud over
Gaden og prangede med kunstige Girandoler af
Bergamotter og Karviller, stukne paa Tønde-
baand — det Hele havde en vis landlig Ka
raktér, som ikke fornægtede sig selv om Vinteren,
naar Bedstefaders Tospænderkane klingrede ned
ad Gaden og Isen lagde sin blanke Landevej
helt over til Amager. Da kom der Liv baade
i Mennesker og Dyr, og hvad de sidste den
Gang kunde præstere ses af en Notits i Bedste
faders Almanak under 28. Januar 1815. Efter
først at have bemærket, at hans Kones Søster,
Lene Winstrup, havde faaet en Søn, den senere
bekendte Arkitekt Albert Winstrup, fortsætter
han lakonisk: „Og saaes det sjældne Syn, at
en Ræv løb her paa Gravene paa Isen, som
levende blev fanget ved Mogens Triers Slæbe
sted om Morgenen Kl.
9 1l2.“
I det samme mærkværdige Aar gjorde den
gamle Sæbekedel Revolution. Den vilde ikke
længere „baske“ , men „gludede i Kaaget“ ja
— „kogte med Potten alene“, hvilket er Top
punktet af en Sæbekedels Nederdrægtighed.
Men Bedstefader forstod ikke Spøg i det Ka
pitel. Efter at han en Morgen Kl. fire havde
forvisset sig om, „at den dampede skrækkeligt