216 / 331
have et Værge, men da Hunden saae dette, gik
den ganske rolig sin Vej. Morten Vægter, som
holdt paa sine Hundes Ære, sagde at det var
fordi Hunden havde kendt Nøglen, „ellers havde
den ædt Etatsraaden“ — og det kan saamænd
gerne være.
Da Fader altsaa en Dag foreslog mig en
Tur til Christianshavn, troede jeg, at det galdt
mine Venner; men jeg blev slemt skuffet. Jeg
skulde „prøves“ , sagde Fader, og uden at kende
dette Ords skrækkelige Betydning, vandrede jeg
afsted.
Ved Hjørnet af „lille Kongensgade“ *) stod
Fader stille og sagde: „Her er det vist“, og saa
tog han mig ved Haanden med et underlig
sørgmodigt Udtryk i sit blege Ansigt. Det gøs
i mig; thi jeg syntes at Alt var saa underligt
fremmed og forfaldent. Lille Kongensgade har
aldrig udmærket sig ved arkitektoniske Mester
værker; men i 1846 var den rent ud en Fattig
gade. Smaa, lave, elendige Huse med Trætrapper
ud paa Fortovet, husede smaa, elendige Børn,
der snagede i de bundløse Rendestene og lagde
Dyndet op i sorte, stinkende Klatter. En Dag
kom Pastor Visby, Præst ved Tugt- Rasp- og For
205
*) Senere omdøbt til Wildersgade.