VBergsøeDeForbistredeDrenge

211

blive et fremm ed B a rn i et fremm ed H jem —

det var fry gteligt!

Men sam tid ig b e to g e s je g a f en an d en F ø

lelse, som pinte m ig næ sten lige s a a m e get som

Skilsmissen. H v o rle d e s je g end sa a e denne, fo re

kom den m ig at væ re en S tra f, en F o rv isn in g ,

en Gaaen i L a n d fly g tig h e d til u kend te E g n e —

og jeg havde jo intet forb rud t. J e g h av d e altid

hørt, at m an sen d te do vn e eller o p sæ tsig e D ren ge

til Sorø o g H e rlu fsh o lm ; m en je g h a v d e jo b a a d e

været flittig o g ly d ig — h v orfor sk u ld e je g d a

bort? — V ilde m an g ø re det triste H jem ly se re

ved o g sa a a t o v ergiv e d e ts æ ld ste S ø n til N oget,

der for ham v a r lige s a a fry g telig t som F æ n g se l?

Jeg turde ikk e tale til F a d e r om a lt dette;

dertil var R esp ek ten for stor, m en det k om d o g

frem tilsidst som en læ n g e tilb a g e træ n g t H u lk en .

En A ften to g h an m ig m ed p a a en S p a -

seretur. V i van d red e ud a d N ørreallé, o v er S ø

erne og frem o v er N ørreb ro, som den G a n g la a

med landlige H av er o g H u se. S a a n aa e d e vi

A ssiste n s-K irk egaard , bøjede til V en stre , gik

gennem en sto r Po rt o g v an d re d e s a a en som t

omkring i D ød en s sto re H ave, K o rs v e d L ig -

stén, Ligstén ved K o rs.

Endelig k om vi til en lille, h egn et Plet,

hvor en H æ n g eask viftede m ed sin e la n g e , sv a je