218 / 331
207
Gang løb lige ned til Laboratoriet, medens den
nu er aflukket.
Men hvad der gav Gaden Glans og Relief,
hvad der knejsede som et Palads over Fattig-
mænds Hytter, var „Borgerdydskolen“ , en graa,
fireetages Bygning, tidligere Frederiks tyske Kir
kes Præstegaard, nu Vinter- og Sommerbolig for
en Skare ugudelige Drenge, hvoraf dog en Del
blev gudelige nok og fik Præsteboliger rundt om
i Landet, medens de mest ugudelige avancerede
til Jurister og endte som Ministre.
Paa Rendestensbræatet udenfor Skolens Port
stod en mærkelig Person, som strax tiltrak sig
hele min Opmærksomhed. Det var en svær,
bredskuldret og barhovedet Mand med et saa-
dant Væld af tæt, krøllet, sort Haar, at man
fandt en sort Hat ganske overflødig. Han var
klædt i blaa Kjole med blanke Knapper, blaa
Vest og blaa Benklæder. Alt sad tæt og stramt,
selv Støvlerne paa de for hans Kæmpefigur
meget smaa Fødder sad som syede over en
Læst. I Haanden holdt han en tyk Spanskrørs
stok, hvis lange Messingdupsko funklede i Lyset.
Det var Skolens første og eneste Inspektør,
Cleophas Svenningsen. Hvor i al Verden er
det faldet hans Fader ind at kalde ham Cleo
phas, det mest aparte Navn i hele Christenheden?