206
bedringshuset, forbi en saadan Gruppe, stand
sede og saae paa Børnenes Leg.
„Ih N e j!“ sagde han venligt, „dér har I jo
lavet en hel By med Huse, Gader og Torve. Og
sé! — Der er jo ogsaa en Kirke! Er det Frel
sers?“
Jo, det var Frelsers.
„Men hvor er Præsten?“ spurgte Visby ind
smigrende. „Ham kan jeg ikke finde!“
„Nej, han er der heller inte, for ham var
der ikke Skidt nok til“ , svaredes der.
Saa gik Visby.
løvrigt udmærkede Gaden sig ved adskillige
antikvariske Mindesmærker, en Brolægning fra
Christian den Fjerdes Tid, Gadelygter fra Chri
stian den Femtes og et kgl. Artillerilaboratorium,
særligt berømt derved, at det kun én Gang var
sprunget i Luften. Hist og her brødes Bygnings
rækken af smaa, idylliske Baggaardshaver med
ret anselige Træer, der kigede ud over fugtig
grønne Mure. Den Plads, som Burmeister &
Wains Maskinværksted nu indtager, var en
saadan Have, hvor jeg har sét Baumgarten i
egen Person slaa Katten af Tønden i Spidsen
for sine Svende. Her forbandt den nu for
svundne „Lille Sophiegade“ „Overgaden neden
Vandet“ med „Lille Kongensgade“ , som den