212 / 331
201
det ham at lokke Talen frem igen og lære ham
at se Talen istedetfor at høre den. Min Broder
var, som lille, skabt til at blive Sømand, væver,
adræt og behændig. Nu blev han ved egen
Flid og ihærdig Stræben Maler og fik sine Ar
bejder paa Udstillingen uden at have gennem-
gaaet Akademiets sædvanlige Kursus. Han be
gyndte 1867 paa Ischia med en Vandfarvelade,
som jeg havde købt i Napoli, fortsatte saa Akvarel
maleriet i Rom under den franske Maler Benou-
ville og senere i Olie under J. la Cour. Trods al
den Jammer og Elendighed, der ramte ham som
ung, har hans Liv formet sig mere lykkeligt
end man skulde formode. Afskaaren fra Verdens
Tummel og Spræl, dens Humbug og Løgn, be
varede han sit barnlige Sind til det Sidste, og
manglede hans Kunst Rutinens Flothed, saa
ejede den til Gengæld Sandhedens Inderlighed.
Ifjor naaede han sit højeste ønske: at faa sine
samlede Arbejder udstillede; men jeg tror, at
Glæden, Sindsbevægelsen, Spændingen blev Aar-
sagen til hans Død.
Da Juleklokkerne ringede, kaldte de ham,
deKbedste og barnligste Menneske, jeg har kendt,
ind til den store, stille, evige Jul, vi Alle skal
fejre.