225 / 331
214
S a a kom d a endelig S k ilsm isse n s D a g ! —
Min S ø rgm o d ig h e d dæ m p ed e s n oget ved min
flotte E k v ip e rin g , b lan d t hvilken en splinterny
V in terk av aj v a r m in S to lth ed . A k, den ind
b ragte m ig kun T itu latu r a f „G ra am u n k “ , o g en
væ ld ig M a sse S n e b o ld e , hver G a n g je g fog
den p aa.
H v o r ty d e lig h u sk er je g ikk e m in Entré i
det H am m erich sk e H u s ! D en v a r san d e lig ikke
forbunden m ed F estiviteter.
F a d e r fulgte mig
p a a Vej o g aflevered e m ig h o s Portneren, som
atter ov erlev erede m ig til Jom fru Christensen,
som leverede m ig en N ø g le m ed den Bemærk
ning, a t nu kun de je g g a a op p a a Sovesalen
o g p ak k e m in K om o d e. „H a n d e r“ kunde vise
m ig derop, o g s a a p ege d e hun p a a en lille Fyr,
der sa a e ud til at væ re fald en ned fra Maanen.
A llered e dette sk u ffed e m ine Illu sioner: Jeg
h avd e tænkt m ig , at n a a r en n y Pensionær
sk u ld e o p tag e s, s a a vilde dette sk e derved, at enten
H amm erich eller d o g i det m in d ste Huslæreren
to g im o d h am o g forestillede h am for dem , der
sk u ld e væ re h a n s V enner o g K am m erater. Men
„d en lille F y r “ sy n te s at ta g e S a g e n fra et helt
an d et S tan d p u n k t. U d en a t mæ le et Ord førte
han m ig op a d en M æ n gd e T ra p p e r, trak mig
ind i en sn æ v e r K orrid or, p eg e d e p a a en Dør,