254 / 331
hverken Kutte eller Kald, men kastede sig over
den nordiske Mytologi og tog i
1836
Magister
graden paa en Afhandling om „Ragnarokmyten
og dens Betydning i den oldnordiske Religion.“
Hammerich elskede de gamle Sagaer, sit
Lands Digtere og fremfor Alt sit Modersmaal.
Ved Universitetet disputerede man endnu paa
Latin, selv om det var nok saa galt, og det
kan anføres som et Varsel for Hammerichs senere
Virksomhed, at hans Disputats var den første,
der blev holdt paa godt, fuldttonende Dansk.
Ganske vist vilde det falde vanskeligt at latini-
sere Odin og Thor, Loke og Frig, Fenrisulv og
Midgaardsorm, men i hine Tider var Universi
tetslatin et meget bøjeligt og føjeligt Sprog,
saaledes som følgende fyndige Examination i
Romerret viser.
Professoren: „Quid est testamentum?“
Examinanden: „Voluntas cadaveris.“
Prof. (tvivlende): „Cadaveris?“
Examinanden (med Overbevisning): „Immo
voro — sed antequam cadaverabatur. “ *)
I Sandhed, det var paa høje Tid, at dette
*) Skal betyde: Hvad er et Testamente? — Den Afdødes
Vilje. — Den Afdødes? — Ja vist — men før han
bliver afdød.