239
Husk paa, at Gud behøver Sorg for at skabe
Glæde— til den vender Sorgen han altid om .“
Jeg forstod det ikke rigtigt, men det trø
stede mig — alene Klangen i hans Stemme
gjorde det — men, hvad der trøstede mig endnu
mere var, at han førte mig hen til Enden a f
første Bænk og sagde: „Sæt dig der — fra i
Dag er du Dux i Dansk i din K lasse.“