246 / 331
235
i Poul Møllers „En Students Æ ven tyr“ tog han
Skrivekunsten fra Grunden af og meddelte os,
at man hos „Snakkeschmidt“ fik de bedste
Slibestene og hos Portneren de solideste Penne
poser — jeg antager, at han har haft Provision
begge Steder.
Saa tog vi da fat paa Skæringen. Der
skulde „skæres Gab“ , „sættes Split“ og “ snittes
Spids“ — det var de tre Tempoer, som en
Gaasefjær den Gang krævede. Jeg skar ogsaa
Gab i min Tommelfinger, satte Split i min Negl
og snittede Spids, ikke paa Pennen, men af min
ene Finger. Saa blev jeg halet op til Katedret,
fik en Klud om Haanden, men da jeg bad om at
maatte gaa ned i Gaarden, fik jeg et elskværdigt
Tilhold om „at slaa en Prop i“ — dette var
den eneste Vittighed, Hr. Jørgensen kunde —
men den var ogsaa god.
Saa kom den næste Time med Regning.
Vi skulde igen have Hr. Jørgensen, men da han
kom ind i Klassen, kunde jeg ikke kende ham
igen. Han var nu bleven en trist, alvorlig Mand,
med mørkt Skæg og et helt andet Ansigt. Men
da saa Jørgensen Nr.
1
viste sig i Klassen Nr.
2
,
gik det op for mig, at Skolen havde Dubletter,
nemlig Leopold Jørgensen eller „Leoparden“ og
C. F. Jørgensen eller „Skrivejørgen“ , berømt