243 / 331
232
har haft det Held at vaage en Nat i det Ham-
merichske Pensionat.
Næste Morgen Klokken syv purredes der
ud, og de, der ikke kom hurtigt nok op, fik sig
en Overhaling. I lange Rækker klang Vandfade
nes Pjask og Tandbørsternes Skruppen — saa
blev der pebet til Skafning og Alle styrtede paa
Hovedet afsted, thi Teens Styrke stod i omvendt
Forhold til Længden af de Opstaaendes Talrække.
Jeg fik ikke Hjertebanken a f min, men da jeg
vilde annektere den mig med lovlig Ret til
kommende Tvebak, rev lange Nik den fra mig
med det Spørgsmaal „hvor jeg sidst havde
været?“ , og da jeg hertil svarede: „Paa Sove
salen“ , fik jeg Tilnavnet „den naive Jørgen“
med Tilhold om hver Morgen at afgive min
Tvebak til ham. Det kaldtes med et teknisk
Udtryk „at hønse“ .
Saa blev jeg da temmelig sulten sendt ned
i IIIB , der skulde være mit Lærdomsfængsel for
det kommende Aar. Naar man veed, hvad der
nu er gjort for Skolehygieinen, og hvilke Paladser
Københavns Kommune bygger, kan det have sin