239 / 331
228
efter Marryats „Midshipman E a s y “ . Naar saa
Hr. Kjøge, midt i det gamle Testamente, snær
rede: „Læser I, Drenge?“ skiftedes Signalerne
lige saa hurtigt som Flagene paa de engelske
Orlogsskibe, og Remserne markeredes med væl
dige Blyantsstriber for at vise, hvor flittig man
havde været. Til Slutningen overhørte han et
Par Drenge, men da der altid sad en anden
bag ved med Bogen under Bordet, kunde de
første, naar de ikke vare altfor tunghøre, altid
deres Lektier.
Hen ad otte hørtes hurtige Trin paa Trap
perne — det var Hammerich, der kom for at
gøre sin daglige Ronde. Nu blev der først for
Alvor gjort klart Dæk. Alle Morskabsbøgerne
forsvandt dybest inde i Bordrummene, alle
Grammatiker og Geografier fløj til Vejrs og,
bøjet over Bogen, lyste hvert Ansigt af Flid og
Videbegærlighed — selv Kjøge gjorde ret og
saae uhyre pædagogisk ud.
Ind kom saa Hammerich som skudt ud af
en Kanon. Med Falkeblik mønstrede han Bordet
og Bøgerne, gjorde Eleverne forskellige Spørgs-
maal og forsvandt saa ind til „de Store“ , som
havde deres egne Læseværelser. Naar man saa
atter hørte hans hurtige Fjed paa Trapperne,
trak man Vejret lettere — Tordenbygen trak