238 / 331
227
Sandkælder, og her blev jeg siddende til Læse-
tiden begyndte.
Den store Læsestue, som var bestemt for
„de Smaa“ , laa ved Siden af Sovesalen og
havde Vinduer baade til Kirke- og Skolegaarden.
Dens graagrønne Vægge oplivedes ikke af noget
Billedværk, og hele dens Bohave bestod i Hr.
Kjøges berømte So fa, samt en Pult, hvorved
han læste sin Teologi, medens vi læste vore
Lektier ved et stort, aflangt Bord, belagt med
Lexika og Landkort. Oplysningen stod paa et
meget lavt Standpunkt. Foran hver anden Elev
stod et Tællelys i Messingstage, og jeg maatte
beundre den Færdighed mine nye Kammerater
havde i at tredele Vægen saaledes, at hvert af
de fedtede L y s tog sig ud som et Hellig tre
Kongers.
Uagtet jeg ingen Lektier havde, blev jeg
dog sat op paa en Taburet „for at se de andre
læse“. Jeg vil ikke sige, at dette var nogen
gavnlig øvelse, thi jeg opdagede hurtigt, at der
var en Art Dobbeltlæsning med i Spillet. Over
Morskabsbogen laa den latinske eller tyske
Grammatik; men naar Hr. Kjøge fordybede sig
i Profeterne, gled Grammatiken behændigt ned
i Bordrummet, og man studerede nu Historie
efter Ingemanns „Valdemar Sejer“ eller Geografi
15
*