233 / 331
222
ikke v a r ; thi A lt, h v ad vi fik i det Hamme-
rich sk e H u s v a r rigeligt o g g o d t i alle Maader.
Men s a a o p d a g e d e je g p lu d selig G runden. Prop
pen blev sk ru et i, F la s k e n lan g e t ned under
Bordet, ry ste t m ed F ø d d e rn e o g lan g e t op igen
ved K jø ge. E n d e lig exp lo d e re d e en næ sten lige
i h an s A n sig t, hvilk et g a v h am A nlednin g til
den B em æ rkn in g, „a t nu k u n d e det v ist snart
væ re n o k “ . Dette sy n te s S k æ lm e rn e o g sa a , thi
alt ø lle t vilde de d o g ikk e spendere.
V i fik V an d g rø d o g F rik a d e lle r m ed stuvede
Sn ittebønn er. J e g v a r s a a forpint, s a a elendig
o g u ly k k elig, at je g kun fik B u g t m ed et Par
M un dfu ld e; m en K jø g e b em æ rk ed e b a rsk , „a t her
sp iste m an o p ,“ o g s a a k n u g ed e je g d a Grøden
i m ig — h v or det k n eb ! Men d a je g s a a skulde
i L a g m ed F rik ad ellen o g Sn ittebønn ern e, sort
nede det fo r m ig. Mit H o v ed sn u rred e endnu
a f det v o ld som m e S la g , G raad en o g Grøden
sa d m ig i H a lsen , o g s a a lod je g Efterm aden
staa.
Men det sk u ld e je g ikke h av e gjo rt, thi at
sv ig te en F rik a d elle v a r lo v lø s H an d lin g. Paa
T ra p p e n blev je g indhen tet a f den lille F y r, som
m eddelte, a t K jø g e vilde „ta le m ed m ig “ , o g da
je g atter k om ned, blev je g sa t op p a a en Stol
fo ran den g ræ sse lig e F rik ad elle m ed den korte