234 / 331
223
Besked, at nu kunde jeg „sidde over“ , indtil je g
havde spist den.
Forgæves forklarede jeg min Mangel paa
Appetit. Kjøge paastod, at jeg var kræsen —
han vidste af Erfaring, at stuvede Snittebønner
ikke var søgte, og saa lovede han at „komme
igen“ , hvilket uvilkaarligt førte Tanken hen paa.
stuvet Spanskrør.
Jeg blev altsaa siddende og stirrede for
tvivlet paa Frikadellen, som syntes at voxe, jo
mere jeg saae paa den. Skumringen begyndte
at falde, Alt var taget af Bordene — kun den
forbistrede Frikadelle blev ved at staa, og hvert
Øjeblik kunde jeg vente Hr. Kjøge som Gen
ganger.
Da opdagede jeg pludselig et Stykke hvidt
Papir, som stak ud bag Gardinet. Jeg krøb ned
af min Stol, listede mig derhen og fandt, at det
var et Nodeblad med den passende Begyndelse:.
Hjertat mig klämmer,
Sorgligt ja g stämmer
Quinten på min viol.
Pling, plan g!
Jeg haaber at Bellman vil tilgive mig min
Synd! Men i en Haandevending var Fredmans-
Epistel forvandlet til to Kræmmerhuse, med Frika
dellen i det ene og Snittebønnerne i det andet,.