244 / 331
233
Interesse at høre, hvorledes en Skolestue saae
ud i Fyrrerne.
III B var som de andre Klasser et firkantet
Rum med nøgne, graa Vægge, syv Rækker sorte
Borde med graa Bænke uden Rygstød, et højt
Kateder med en tarvelig Rørstol og den uund
værlige Protokol. Ved Siden af Katedret var den
ligesaa uundværlige sorte Tavle, hvis triste Farve
oplivedes noget derved, at de nederste Vindues
ruder vare malede grønne for at forhindre os i
at se ned paa Gaden. Vort Overtøj hang, selv i
det fugtigste Vejr, paa en Knagerække langs
Væggen, og øverst oppe skimtedes „Stjernen“ ,
gemt i et Hjørne under Loftet.
Hvem der har været Skaber af dette mær
kelige Himmellegeme veed jeg ikke. Jeg veed
kun, at „Stjernen“ var en Mærkelighed, ikke
alene for Hammerichs Skole, men for Himmel
rummet selv, thi den udstraalede snart varme,
snart kolde Straaler, men aldrig det ringeste
Gran af Lys, hvad dog selv en ordinær Planet
ikke vægrer sig ved. „Stjernen“ var nemlig den
Ventil, der skulde gyde Varme i Klassen, og
Portneren den Motor, der skulde skaffe Varme
i Rørene; men meget hyppigt slog denne Kom
bination fejl derved, at vi pludselig hørte et
vældigt „Stjerneskud“ , der bragte alle de andre