259 / 331
248
kort sagt, behandles som Kunst ikke som billigt
købt Nips, der staar i Dag, og i Morgen kastes
til Side af den lunefulde Mode.
Paa Sprogets Behandling lagde han den
allerstørste Vægt. A f ham kunde man lære at
give danske Stileopgaver, Noget de færreste
forstaa; men man kunde ogsaa lære, hvorledes
en dansk Stil skulde bedømmes. Intet var ham
værre end et uklart og kludret Sprog, især naar
det var fuldt af udanske Ord og Vendinger.
For at øve os i Tænkning og Tale, lod han
det frie Ord komme til sin Ret. Visse Timer
blev anvendte til mundtlige Foredrag over selv
valgte Æmner med paafølgende Ordskifte. En
ivrig „Sprogrenser“ , saa vidt jeg husker Heck-
scher, havde, mulig for at tækkes Hammericb,.
taget de fremmede Ord i vort Modersmaal op
til Behandling. Mod disse „Fremlinge“ , som
han kaldte dem, tordnede han tappert løs, og
vi andre hørte andægtigt efter. Men da han saa
til Slutningen anbefalede saadanne Ord som
Foretræde, Foretiende, Prydplanter osv. foer
Hammerich op og buldrede løs: „Maa vi være
fri for slige hjulbenede Ord! — „Fremlinge“ er jo
en gyselig Gengivelse af det tyske „Fremdling“,
og maa vi især være fri for alle disse Ord med
„Fore“ — dem har vi nok af i Forvejen —
— lige til „Faarehoved“ .