265 / 331
254
gyndte; den var til stor Glæde for os Alle, og
der var saamænd ikke en a f os Drenge, der
tænkte paa at fornærme Kvartetten, hvis Med
lemmer desuden alle vare afholdte Lærere.
Men saa skete en Dag det forfærdelige, at
en Toskilling blev kastet ud af et Vindue og
faldt ned blandt Kvartetten. Mulig var det en
kaad Drengestreg, mulig skete det tilfældigt, men
vist er det, at Hammerich tog det som en af Raahed
rettet Fornærmelse mod Kvartetten. Ligbleg styr
tede han op i den Realklasse, hvorfra Skillingen
var fløjet ud, og med Udraabet: „Tilkaster I Eders
Lærere Almisse?“ huggede han ind som Samson
paa Filisterne.
Sagen blev aldrig oplyst —
Ingen vilde eller kunde bekende, og de Syndere,
der maatte sidde over, havde rigelig Tid til at
variere det franske Mundheld: Quel bruit pour
une omelette.
En anden Gang var vi paa Skovtur. Vi
havde lejret os paa den høje Banke ved Ordrup
Mose, og her blev der holdt Kapløb om Appel
siner og Spring over udspændte Tove. Ham
merich løb selv med i Skjorteærmer; han tog
hyppig Del i vore Lege, altid med Iver og
Lyst.
Da Løbene vare forbi, blæste Musiken Fan
fare, og vi gav os i Færd med det solide Ind