271 / 331
260
Krarup har næppe haft nogen Idé om,
hvilken Kraft han tilførte sin Skole, da han
antog den fattige Svømmelærer, og denne tænkte
den Gang vel næppe, at inden for disse Mure
skulde hele hans Livsgerning ligge, og tæt uden
for dem hans prunkløse Grav. Han havde faaet
Brød, men manglede Hjem, og dette skænkedes
ham, som saa mange andre flinke Studenter,
paa Ole Borchs Collegium Mediceum i Kannike
stræde. Her blev han Alumnus fra November
1824
til
1829
, da han flyttede ud til Borgerdyd
skolen paa Christianshavn.
Her havde man hurtigt faaet øjet op for
denne mærkelige Lærers Dyder og — Svagheder.
For de sidste lukkede Krarup ø jet i; thi Sven-
ningsen læste sine tredive ugentlige Timer uden
at forsømme et Minut, kom aldrig for sent, men
hyppig for tidlig, paatog sig villig al Slags
udenoms Arbejde, og udførte det med en Orden
og Punktlighed, der maatte kaldes ligefrem ma
tematisk. Aldrig sporedes hans natlige Liv i
Livet paa Skolen. Paa Pletten om Morgenen før
nogen Anden, var han stedse den sidste, der
forlod Klasserne. Ofte kom han igen om Efter
middagen, sad i en af de kolde, øde Stuer ved
en lille Tællepraas, som han pudsede med Fin
grene, beskæftiget med at føre Protokoller, skrive