272 / 331
261
i Karakterbøgerne, rette Stile eller matematiske
Opgaver. Saa forsvandt han — Ingen vidste
hvorhen, Ingen spurgte hvorfor — vi Drenge
mindst. Vi levede i en lykkelig Uvidenhed, og
hørte vi en Gang Et eller Andet, saa forargede
det aldrig. Vi fandt det saa ganske i sin Orden,
at „Gamle F a s “ , der hele Dagen sled som en
Hest, slog sig løs om Natten; vi mærkede al
drig Noget dertil — han var jo altid den Samme,
med Undtagelse af, at han avancerede saavel
i Skolen som i Disciplenes Kærlighed.
I Slutningen af August
1832
gjorde Krarup
ham til Ene-Inspektør og knyttede ham derved
for bestandig til Skolen. Da denne voxede, over
drog Hammerich ham i
1843
Klasse-Inspektionen,
som han trolig forrettede i de sidste ti Aar af
sit Liv. Han var i denne Periode, hvorfra jeg
ene kender ham, falden betydelig af. Hans
Kæmpeskikkelse begyndte at lude, hans Haand
førte ikke Kridtet saa sikkert som før, og da
den traditionelle blaa Kjole en Nytaarsmorgen
veg for en brunlig, meget langskødet Frakke,
mærkede vi, at Svenningsen begyndte at blive
gammel. Selv h a n s Kæmpenatur kunde ikke
udholde et Liv, hvori der saa at sige aldrig
fandtes Hvile. Han blev i de senere Aar et Par
Gange alvorlig syg, og da Lægen Wroblevsky