275 / 331
264
Svenningsen havde en Fritime — hvad der
sjeldent gik paa — og sad nu hos Houlberg i
stille Nydelse a f et Stykke Smørrebrød, en Flaske
Hvidtøl og en Kogn ak.
Da traadte en Gardist, en bekendt Slags
broder ind, maalte Svenningsen fra Top til Taa
og tømte derpaa hans Kognak, uden at sige
et Ord.
Svenningsen vendte sig blot om mod Skæn
ken og sagde: „Opvarter, giv mig en Kognak!“
Atter tog Gardisten Kognak’en, grinede ad
Svenningsen og drak den.
Saa vendte Svenningsen sig paa Ny og
sagde uden at forandre en Mine: „Opvarter,
giv mig otte og tyve Kognak’er.“
„Otte og tyve?“ udbrød den forbavsede Op
varter.
„Aa ja! Jeg tror, det turde være tilstræk
keligt; men De kan for den Sags Skyld gerne
give mig en Flaske Hvidtøl til!“
Da Opvarteren kom med denne Ladning,
ordnede Svenningsen de blinkende Smaaglas til
„en Vifte“ , o: en Trekant med en Kognak i
Spidsen, derpaa to og saaledes videre til syv,
hvorpaa han vendte sig til Gardisten og sagde:
„De synes at holde overmaade meget af Kog
nak’er?“